iStore lagersystem.

Hvad er iStore?

En automatisk lagerrobot, til mange pladser der er til at betale.

En iStore robot kan bruges på mange måder, Og hvis du ikke finder din applikation i nedenstående, kan vi sikkert også tilrettelægge til den.

Mere effektiv lagerstyring

Med iStore behøver du ikke længere gå op og ned ad reolgange for at hente dine varer. Du behøver ikke at huske hvor du lagde dine varer for iStore henter dem for dig hvilket gør plukke- og lagringsprocesserne hurtigere, nemmere og mere sikre at udføre.

Du behøver ikke bruge alle dine m2 på at have dine varer liggende på reoler. Lagerrobotten iStore lagrer dine varer i højden således at du kan udnytte din bygnings fulde højde i stedet for at bruge hele dit gulv areal. Det frigør en masse plads, faktisk helt op til 80% af det du i dag bruger på reoler, så du kan bruge dine dyrebare m2 mere effektivt. iStore fylder kun 9m2 men kan blive helt op til 12m høj.

Opbevar i højden, i stedet for at bruge gulvplads

Du behøver ikke at bygge til eller bygge nyt for at ekspandere. Udvid dit lager i højden i stedet. Mange har høje bygninger, men udnytter ikke den plads, de høje bygninger giver. Ved at installere en iStore, kan du udnytte den højde, i stedet for at bygge nyt. Det er meget billigere og mere effektivt.

iStore kan lagre meget

Dine varer lægges i plastik kasser (60x40cm) som sættes tæt over hinanden, så der lagres på den mest effektive måde. Antallet af varer der er plads til, er afhængig af hvor meget de fylder og hvor højt du har til loftet af din bygning.

Kollaborativ lagerrobot

iStore henter nye varer til dig hele tiden, så du ikke skal vente mellem dine pluk. Det er unikt for iStore at den samarbejder med dig. Mens du plukker, så knokler den med at hente nye varer til dig og stiller dem i kø. Den kan endda forberede dine vare, således at de varer som du skal bruge næste gang, står i nærheden af dig når du skal bruge dem.

Så slipper iStore for at køre op under loftet for at hente varerne til dig, mens du står og venter på det. Det gør iStore hurtigere og det gør ikke mindst også dig hurtigere. Så kan du komme hjem til tiden eller sende flere ordrer ud ad døren i timen.

Eliminerer plukkefejl

iStore er designet til at sikre at du laver så få fejl som muligt. Ja faktisk kan de helt fjernes. Ved ikke at præsentere dig for andre varer end dem du skal bruge, så plukker du ikke den forkerte vare.

Hvis du vil være helt sikker, kan du også bruge en stregkodescanner som integrerer med iStore’s styresystem. Og det slutter ikke her.

Du kan få vist billede af varen og hvorhenne varen ligger i kassen om nødvendigt. Hvis du vil være sikker på at du plukker varen til den rigtige kunde, (hvis du batch plukker) kan vi også sætte op at det er påkrævet at scanne enten ordresedlens stregkode eller en lokationslabel før et pluk er færdigt. Du kan få det som du vil.

Du kan også plukke en hel kasse

Du kan tage en hel kasse ud til pluk og putte den tilbage i maskinen når du er færdig. Hvis hver kasse skal indeholde en samlet genstand eller et kit, enten til samling, eller til brug. Det kunne f.eks. Være værktøj der hives ud og opbevares, hvis mængden af værktøj i virksomheden, fylder for meget.

Kan skaleres

Du behøver ikke bruge 10 mio. kr. for at komme i gang. Du kan starte i det små og skalere som du vil. Installationen af iStore tager under en uge og forstyrrer ikke din produktion imens så det er både let at komme i gang, og udvide senere hen.

Alle har råd til iStore

iStore tjener sig hjem på 10 måneder og koster under det halve af en medarbejderløn om måneden. Den kører på ren el og kræver ingen specielle installationer og så er den endda energibesparende. En iStore starter på en pris ca. 900.000 kr og op. MEN.

Robotten kan også leases til 14.000 kr. om måneden. Derfor kan de fleste virksomheder være med på at effektivisere med en iStore.

Udpluk af applikationer for iStore

Webshop

iStore kan hente dine varer til dig hurtigere end du kan finde dem på dine reoler. Du behøver ikke tage beslutning om hvor de skal ligge. Det overlader du bare til iStore. Det husker iStore for dig når du skal bruge varen igen. Du kan også plukke til flere ordrer ad gangen (batch ordrer) så du kun får præsenteret hver vare 1 gang pr. batch af ordrer så du er så effektiv som muligt.

Produktionsvirksomheder

I stedet for at gå op og ned ad gange for at kitte op til montage ordre eller andre kitte opgaver kan du stå ét sted og få alle varerne du skal bruge, bragt i en ergonomisk højde. Du kan også bruge iStore som buffer i produktionen i stedet for at køre alle dine halvfabrikata ud af produktionen hvis de skal bruges indenfor kort tid. Hvis man har bygningshøjden til det, så kan man jo lige så godt spare transporten til lageret væk.

Værksteder

Ligesom en sodavandsautomat kan du bede om at få dine favorit handsker eller den reservedel du lige står og mangler. Vi registrerer hvad du har taget så der kan bestilles nye varer når der er behov for det, uden at du behøver at bekymre dig om det.

Automatisk opfyldning/udlevering af varer

iStore kan udvides så f.eks. mobile robotter kan hente og bringe kasser til og fra iStore. Disse robotter kan levere kasserne ud til arbejdsstationer eller maskiner så du slipper for transportbånd. På samme måde kan iStore opfyldes med nye varer så du ikke skal bruge tid på at fylde iStore op.

Nævnte vi ikke din virksomheds behov, så giv os et ring. iStore passer helt sikkert også ind hos dig.